Monday, June 18, 2007
El Diablo et pædagogisk projekt efter Hiim & Hippes didaktiske relationsmodel
Sæbekasse projekt
Vi skal i juniorklubben deltage i et sæbekasseløb, med de andre klubber i byen. Derfor skal vi bygge en sæbekassebil.
Til dette projekt skal vi bruge 4 børn, og jeg tænkt mig at få to børn med der ikke er så socialt godt stillet og to der er. For derfor at forsøge at lave noget relationsarbejde med dem.
Læringsforudsætninger:
Af denne børnegruppe er der 2 af ungerne, der har forholdsvis lav social status i klubben. Det er ofte dem der bliver drillet og holdt udenfor.
De 2 andre er socialt velfungerende og har et godt netværk i klubben. Det er ikke dem der er med til at drille andre.
Rammefaktorer:
De fysiske rammer for projektet er juniorklubben og tilhørende arealer samt løbsstrækningen. Projektet foregår i klubbens åbningstid.
Mål:
At danne relationer mellem de ”svage” og de ”stærke” for derfor at hæve deres sociale status i klubben og derved gøre dem mindre udsatte for drillerier o.l.
Dette gøres ved at skabe et fælles 3 à sæbekassebil + løb og dermed har de denne oplevelse at samledes om.
Indhold:
Vi starter ud med at snakke om hvordan bilen skal se ud. Vi har fået en hul overstørrelse blyant, hvori der kan side en person, fra fritteren som skal være udgangspunkt. Vi har også sæbekassehjul liggende fra et tidligere projekt. Efter at have snakket om bilens udseende går vi i gang med at bygge den, derefter skal den males. Og vi har én øve dag inden løbet.
Læreprocessen:
Under processen med at bygge denne bil er det de unge og deres meninger om hvordan bilen skal se ud der er meget i fokus. De er med til at bestemme så meget som muligt, samt lave så meget af det håndværksmæssige selv som muligt. Det er dog stadig pædagogen der har den overordnede styring, bl.a. for at sørge for at alle bliver hørt og er med i processen, så det bliver et fælles projekt.
Samtidig er det også pædagogen der bestemmer hvem der skal være med i projektet, samt hvem der skal være kører og hvem der skal være ”motor”
Vurdering:
Det de 4 unge har fået ud af dette projekt er at de har haft en rigtig god oplevelse, at de fandt ud af at man godt kan samarbejde med nogen udenfor de normale grupper de går i og at alle har noget forskelligt at byde ind med. Derudover fik de 2 ”svage” en succes oplevelse, i og med at de kunne være med på lige fod med nogle af de ”stærke” unge.
Endvidere kan denne oplevelse på sigt være med til at de ”stærke” unge i situationer, hvor de ”svage” bliver drillet eller mobbet, skrider ind og stopper dette.
Vi skal i juniorklubben deltage i et sæbekasseløb, med de andre klubber i byen. Derfor skal vi bygge en sæbekassebil.
Til dette projekt skal vi bruge 4 børn, og jeg tænkt mig at få to børn med der ikke er så socialt godt stillet og to der er. For derfor at forsøge at lave noget relationsarbejde med dem.
Læringsforudsætninger:
Af denne børnegruppe er der 2 af ungerne, der har forholdsvis lav social status i klubben. Det er ofte dem der bliver drillet og holdt udenfor.
De 2 andre er socialt velfungerende og har et godt netværk i klubben. Det er ikke dem der er med til at drille andre.
Rammefaktorer:
De fysiske rammer for projektet er juniorklubben og tilhørende arealer samt løbsstrækningen. Projektet foregår i klubbens åbningstid.
Mål:
At danne relationer mellem de ”svage” og de ”stærke” for derfor at hæve deres sociale status i klubben og derved gøre dem mindre udsatte for drillerier o.l.
Dette gøres ved at skabe et fælles 3 à sæbekassebil + løb og dermed har de denne oplevelse at samledes om.
Indhold:
Vi starter ud med at snakke om hvordan bilen skal se ud. Vi har fået en hul overstørrelse blyant, hvori der kan side en person, fra fritteren som skal være udgangspunkt. Vi har også sæbekassehjul liggende fra et tidligere projekt. Efter at have snakket om bilens udseende går vi i gang med at bygge den, derefter skal den males. Og vi har én øve dag inden løbet.
Læreprocessen:
Under processen med at bygge denne bil er det de unge og deres meninger om hvordan bilen skal se ud der er meget i fokus. De er med til at bestemme så meget som muligt, samt lave så meget af det håndværksmæssige selv som muligt. Det er dog stadig pædagogen der har den overordnede styring, bl.a. for at sørge for at alle bliver hørt og er med i processen, så det bliver et fælles projekt.
Samtidig er det også pædagogen der bestemmer hvem der skal være med i projektet, samt hvem der skal være kører og hvem der skal være ”motor”
Vurdering:
Det de 4 unge har fået ud af dette projekt er at de har haft en rigtig god oplevelse, at de fandt ud af at man godt kan samarbejde med nogen udenfor de normale grupper de går i og at alle har noget forskelligt at byde ind med. Derudover fik de 2 ”svage” en succes oplevelse, i og med at de kunne være med på lige fod med nogle af de ”stærke” unge.
Endvidere kan denne oplevelse på sigt være med til at de ”stærke” unge i situationer, hvor de ”svage” bliver drillet eller mobbet, skrider ind og stopper dette.
Subscribe to:
Posts (Atom)