Under mit praktik forløb har jeg brugt denne blog som praktikjournal og som dukomentation mht. mine mål.
Blog som redskab i praktikken synes jeg er en super god ide - det er en måde at holde kontakt med sine med studerende under praktikken som hurtigt kan blive lidt ensomt i forhold til sine studie kamarater, man kan bruge den til at diskutere forskellige problemstillinger osv. alt ialt er det en super ide
Jeg har haft stor gavn af den da jeg ikke er den bedste til at skrive i en privat praktikjournal men denne har jeg brugt flitigt
en anden ting som er god ved den er at man automatisk øver sig i at skrive neutralt og ikke skrive ting der gør at man hænger folk ud.
Thursday, July 12, 2007
Monday, June 18, 2007
El Diablo et pædagogisk projekt efter Hiim & Hippes didaktiske relationsmodel
Sæbekasse projekt
Vi skal i juniorklubben deltage i et sæbekasseløb, med de andre klubber i byen. Derfor skal vi bygge en sæbekassebil.
Til dette projekt skal vi bruge 4 børn, og jeg tænkt mig at få to børn med der ikke er så socialt godt stillet og to der er. For derfor at forsøge at lave noget relationsarbejde med dem.
Læringsforudsætninger:
Af denne børnegruppe er der 2 af ungerne, der har forholdsvis lav social status i klubben. Det er ofte dem der bliver drillet og holdt udenfor.
De 2 andre er socialt velfungerende og har et godt netværk i klubben. Det er ikke dem der er med til at drille andre.
Rammefaktorer:
De fysiske rammer for projektet er juniorklubben og tilhørende arealer samt løbsstrækningen. Projektet foregår i klubbens åbningstid.
Mål:
At danne relationer mellem de ”svage” og de ”stærke” for derfor at hæve deres sociale status i klubben og derved gøre dem mindre udsatte for drillerier o.l.
Dette gøres ved at skabe et fælles 3 à sæbekassebil + løb og dermed har de denne oplevelse at samledes om.
Indhold:
Vi starter ud med at snakke om hvordan bilen skal se ud. Vi har fået en hul overstørrelse blyant, hvori der kan side en person, fra fritteren som skal være udgangspunkt. Vi har også sæbekassehjul liggende fra et tidligere projekt. Efter at have snakket om bilens udseende går vi i gang med at bygge den, derefter skal den males. Og vi har én øve dag inden løbet.
Læreprocessen:
Under processen med at bygge denne bil er det de unge og deres meninger om hvordan bilen skal se ud der er meget i fokus. De er med til at bestemme så meget som muligt, samt lave så meget af det håndværksmæssige selv som muligt. Det er dog stadig pædagogen der har den overordnede styring, bl.a. for at sørge for at alle bliver hørt og er med i processen, så det bliver et fælles projekt.
Samtidig er det også pædagogen der bestemmer hvem der skal være med i projektet, samt hvem der skal være kører og hvem der skal være ”motor”
Vurdering:
Det de 4 unge har fået ud af dette projekt er at de har haft en rigtig god oplevelse, at de fandt ud af at man godt kan samarbejde med nogen udenfor de normale grupper de går i og at alle har noget forskelligt at byde ind med. Derudover fik de 2 ”svage” en succes oplevelse, i og med at de kunne være med på lige fod med nogle af de ”stærke” unge.
Endvidere kan denne oplevelse på sigt være med til at de ”stærke” unge i situationer, hvor de ”svage” bliver drillet eller mobbet, skrider ind og stopper dette.
Vi skal i juniorklubben deltage i et sæbekasseløb, med de andre klubber i byen. Derfor skal vi bygge en sæbekassebil.
Til dette projekt skal vi bruge 4 børn, og jeg tænkt mig at få to børn med der ikke er så socialt godt stillet og to der er. For derfor at forsøge at lave noget relationsarbejde med dem.
Læringsforudsætninger:
Af denne børnegruppe er der 2 af ungerne, der har forholdsvis lav social status i klubben. Det er ofte dem der bliver drillet og holdt udenfor.
De 2 andre er socialt velfungerende og har et godt netværk i klubben. Det er ikke dem der er med til at drille andre.
Rammefaktorer:
De fysiske rammer for projektet er juniorklubben og tilhørende arealer samt løbsstrækningen. Projektet foregår i klubbens åbningstid.
Mål:
At danne relationer mellem de ”svage” og de ”stærke” for derfor at hæve deres sociale status i klubben og derved gøre dem mindre udsatte for drillerier o.l.
Dette gøres ved at skabe et fælles 3 à sæbekassebil + løb og dermed har de denne oplevelse at samledes om.
Indhold:
Vi starter ud med at snakke om hvordan bilen skal se ud. Vi har fået en hul overstørrelse blyant, hvori der kan side en person, fra fritteren som skal være udgangspunkt. Vi har også sæbekassehjul liggende fra et tidligere projekt. Efter at have snakket om bilens udseende går vi i gang med at bygge den, derefter skal den males. Og vi har én øve dag inden løbet.
Læreprocessen:
Under processen med at bygge denne bil er det de unge og deres meninger om hvordan bilen skal se ud der er meget i fokus. De er med til at bestemme så meget som muligt, samt lave så meget af det håndværksmæssige selv som muligt. Det er dog stadig pædagogen der har den overordnede styring, bl.a. for at sørge for at alle bliver hørt og er med i processen, så det bliver et fælles projekt.
Samtidig er det også pædagogen der bestemmer hvem der skal være med i projektet, samt hvem der skal være kører og hvem der skal være ”motor”
Vurdering:
Det de 4 unge har fået ud af dette projekt er at de har haft en rigtig god oplevelse, at de fandt ud af at man godt kan samarbejde med nogen udenfor de normale grupper de går i og at alle har noget forskelligt at byde ind med. Derudover fik de 2 ”svage” en succes oplevelse, i og med at de kunne være med på lige fod med nogle af de ”stærke” unge.
Endvidere kan denne oplevelse på sigt være med til at de ”stærke” unge i situationer, hvor de ”svage” bliver drillet eller mobbet, skrider ind og stopper dette.
Saturday, May 26, 2007
2/3 møde
I mandags havde jeg 2/3 møde og det gik fint ...
Jeg skal til at arbejde lidt med didaktiske modeller ( eller en didaktisk model) og have lidt mere teori med, men som vi snakkede om på mødet så kommer det lidt af sig selv nu når jeg skal og er igang med de 2 "store" mål.
Af didaktiske modeller anbefalede min lære mig Hiim & Hippe modellen som jeg nu er gået igang med at kigge lidt på.
Men alt i alt gik det super..
Jeg skal til at arbejde lidt med didaktiske modeller ( eller en didaktisk model) og have lidt mere teori med, men som vi snakkede om på mødet så kommer det lidt af sig selv nu når jeg skal og er igang med de 2 "store" mål.
Af didaktiske modeller anbefalede min lære mig Hiim & Hippe modellen som jeg nu er gået igang med at kigge lidt på.
Men alt i alt gik det super..
Wednesday, May 16, 2007
Evaluering af "Fast & Furious Carshow"
Nu har jeg haft et stykke tid til at gå og reflektere over hvordan det gik med turen til Fredericia..
Alt i alt vil jeg sige at det var en succes. De unge der var med fik en kæmpe en på opleveren - en de husker ... Hvilket også var en af grundene for turen.
Jeg fik ikke solgt turen godt nok til nogle af de knægte som jeg utroligt gerne ville have haft med i forbindelse med det relationsarbejde der lå som grundlag for turen.
Men for dem der var med var det som sagt et brag af en oplevelse, en af knægtene er blevet overhørt at sige til nogle af de andre at de var for dumme da de ikke tog med - når nu det var så fedt.
Det denne tur efterfølgende også kan bruges til er at nu har de en fornemmelse af at der også sker noget fedt for dem( de lidt ældre i klubben) og de dermed vil støtte op om et sådant initiativ en anden gang´og måske endda være fortaler for det.
Alt i alt vil jeg sige at det var en succes. De unge der var med fik en kæmpe en på opleveren - en de husker ... Hvilket også var en af grundene for turen.
Jeg fik ikke solgt turen godt nok til nogle af de knægte som jeg utroligt gerne ville have haft med i forbindelse med det relationsarbejde der lå som grundlag for turen.
Men for dem der var med var det som sagt et brag af en oplevelse, en af knægtene er blevet overhørt at sige til nogle af de andre at de var for dumme da de ikke tog med - når nu det var så fedt.
Det denne tur efterfølgende også kan bruges til er at nu har de en fornemmelse af at der også sker noget fedt for dem( de lidt ældre i klubben) og de dermed vil støtte op om et sådant initiativ en anden gang´og måske endda være fortaler for det.
endnu et svar til Onkel Rejsende
Onkel Rejsende skrev:
Vil du bruge SMTTE til KOL.
Svar:
Ja det har jeg ihvertfald tænkt over den er som sagt brugbar i mange situationer, og kan faktisk både bruges i pæd. og kol så der er muligheder hehe
Vil du bruge SMTTE til KOL.
Svar:
Ja det har jeg ihvertfald tænkt over den er som sagt brugbar i mange situationer, og kan faktisk både bruges i pæd. og kol så der er muligheder hehe
svar til onkel rejsende.
Onkel Rejsende skrev:
Hey. Freakin' Awesome billeder. Spg.: Hvor mange af vaabnene er selvfabrikeret og hvor mange er koebt. Jeg synes at kunne spotte en del latex vaaben.
Svar: Mange af ungerne havde prefrabrikerede latex våben, der var også en del hjemmelavede latex våben og så var der selfølgelig de gode gamle gaffavåben. Vi havde i næsten en måned op til dagen, som tidliger skrevet her i bloggen, workshops hvor vi havde en smedje og et sy værksted så dem der ikke havde udstyr kunne lave noget.
Men når man tænker på hvor billigt latex våben og rustninger efterhånden er blevet og hvor populært Live-Rollespil er - så er det ikke længere kun de ( ja undskyld udtrykket) forkælede unger der har dette.
Her lidt links til steder hvor man kan købe våben osv.:
http://www.discard.dk/store/
http://ragnerok.dk/
men ellers google det...
Hey. Freakin' Awesome billeder. Spg.: Hvor mange af vaabnene er selvfabrikeret og hvor mange er koebt. Jeg synes at kunne spotte en del latex vaaben.
Svar: Mange af ungerne havde prefrabrikerede latex våben, der var også en del hjemmelavede latex våben og så var der selfølgelig de gode gamle gaffavåben. Vi havde i næsten en måned op til dagen, som tidliger skrevet her i bloggen, workshops hvor vi havde en smedje og et sy værksted så dem der ikke havde udstyr kunne lave noget.
Men når man tænker på hvor billigt latex våben og rustninger efterhånden er blevet og hvor populært Live-Rollespil er - så er det ikke længere kun de ( ja undskyld udtrykket) forkælede unger der har dette.
Her lidt links til steder hvor man kan købe våben osv.:
http://www.discard.dk/store/
http://ragnerok.dk/
men ellers google det...
Tuesday, May 15, 2007
SMTTE model – udviklingstænkning
Smittemodellen
Begrebet tegn, hvor man konkretiserer sine mål ved at overveje, hvad det er, man skal holde øje med på vejen mod målet. Tegnene bliver både en hjælp i planlægningsarbejdet og undervejs i forløbet, hvor man kan justere, hvis man ikke ser, hører og mærker det ønskede.
Eksempler på anvendelse:
En afdeling på en skole anvendte SMTTE, da de planlagde deres samarbejde det kommende skoleår.
Et lærerteam brugte SMTTE, da de satte fælles mål for elevernes almene personlige udvikling.
En lærer anvendte SMTTE til at planlægge et fagligt forløb i engelsk
Sammenhæng:
- Baggrunde og forudsætninger for det, vi ønsker at planlægge
Hvad er udgangspunktet, og hvad er rammerne?
Hvor er jeg/vi på det område, jeg/vi vil arbejde med?
Hvilke muligheder har jeg/vi for at handle?
Mål:
- Ønsket tilstand efter gennemførelsen.
Hvad vil jeg/vi?
Hvad er det konkret, vi gerne vil opnå?
- Ved planlægning af undervisning.
Hvad skal eleverne lære?
Hvilke forskellige mål skal spille sammen?
Tegn:
- Sanseindtryk. Konkretisering af målet.
Hvad skal jeg/vi holde øje med for at se, om vi nærmer os målet?
Hvad skal jeg/vi se, høre og mærke på vej mod og når målet er nået?
Tiltag:
- Handlinger.
Hvad skal skabe ændringer.
Hvad skal jeg/vi sætte i gang for at bevæge os frem mod målet?
Hvad kræver det jeg/vi vil af mig/os?
Hvem har ansvar for hvad hvornår?
Evaluering:
Hvordan skal de enkelte mål evalueres?
Hvilke værktøjer vil være velegnede til at evaluere de enkelte mål?
Hvem skal evaluere?
Hvornår skal der evalueres?
Hvordan og til hvad skal evalueringen bruges?
Hvordan skal evalueringen formidles og til hvem?
Når man planlægger efter SMTTE modellen, er det hensigtsmæssigt at springe frem og tilbage mellem de forskellige punkter for bedst muligt at se tingene i en sammenhæng. Det er endvidere tanken, at man undervejs i gennemførslen af det planlagte justerer tiltagene, hvis man ikke får øje på de ønskede eller forventede tegn.
Sammenhæng --> Mål --> Tegn --> Tiltag --> Evaluering
SMTTE er et redskab til planlægning og udvikling. Når man anvender SMTTE, skal man konkretisere sine mål og fokusere på, hvad det er, man skal sanse - se, høre, føle, mærke på vejen mod målet. SMTTE skal opfattes som et dynamisk redskab, hvor man springer frem og tilbage mellem de 5 elementer.
SMTTE er:
Velegnet som redskab på alle niveauer i skolens/institutionens arbejde.
Særligt velegnet til planlægning, hvor man undervejs har mulighed for at justere tiltagene.
Begrebet tegn, hvor man konkretiserer sine mål ved at overveje, hvad det er, man skal holde øje med på vejen mod målet. Tegnene bliver både en hjælp i planlægningsarbejdet og undervejs i forløbet, hvor man kan justere, hvis man ikke ser, hører og mærker det ønskede.
Eksempler på anvendelse:
En afdeling på en skole anvendte SMTTE, da de planlagde deres samarbejde det kommende skoleår.
Et lærerteam brugte SMTTE, da de satte fælles mål for elevernes almene personlige udvikling.
En lærer anvendte SMTTE til at planlægge et fagligt forløb i engelsk
Sammenhæng:
- Baggrunde og forudsætninger for det, vi ønsker at planlægge
Hvad er udgangspunktet, og hvad er rammerne?
Hvor er jeg/vi på det område, jeg/vi vil arbejde med?
Hvilke muligheder har jeg/vi for at handle?
Mål:
- Ønsket tilstand efter gennemførelsen.
Hvad vil jeg/vi?
Hvad er det konkret, vi gerne vil opnå?
- Ved planlægning af undervisning.
Hvad skal eleverne lære?
Hvilke forskellige mål skal spille sammen?
Tegn:
- Sanseindtryk. Konkretisering af målet.
Hvad skal jeg/vi holde øje med for at se, om vi nærmer os målet?
Hvad skal jeg/vi se, høre og mærke på vej mod og når målet er nået?
Tiltag:
- Handlinger.
Hvad skal skabe ændringer.
Hvad skal jeg/vi sætte i gang for at bevæge os frem mod målet?
Hvad kræver det jeg/vi vil af mig/os?
Hvem har ansvar for hvad hvornår?
Evaluering:
Hvordan skal de enkelte mål evalueres?
Hvilke værktøjer vil være velegnede til at evaluere de enkelte mål?
Hvem skal evaluere?
Hvornår skal der evalueres?
Hvordan og til hvad skal evalueringen bruges?
Hvordan skal evalueringen formidles og til hvem?
Når man planlægger efter SMTTE modellen, er det hensigtsmæssigt at springe frem og tilbage mellem de forskellige punkter for bedst muligt at se tingene i en sammenhæng. Det er endvidere tanken, at man undervejs i gennemførslen af det planlagte justerer tiltagene, hvis man ikke får øje på de ønskede eller forventede tegn.
Personale-Weekend
I den forgangne weekend havde vi personale-weekend for hele institutionen dvs. både fritter,junior og ungdomsklub. Fredag sidst på eftermiddagen drog afsted til et vandrehjem hvorpå vi skulle tilbringe weekenden.
fredag aften fik vi en god æder og så skulle vi diskutere brændpunkter for de respektive "afdelinger" og derefter var der lidt til at fugte ganen med.
Lørdag kom hovedpunktet på: Udviklingsmål for institutionen
disse mål var fastlagt og de lyder: Mobning, Forældresamarbejde, Mad & Bevægelse, Sprog & Omgangsformer og Demokrati.
Meningen med dagen var at vi skulle formulere målne efter Smitte-modellen. Vi blev delt op i 5 grupper blandet fritter & klub og så var der 5 rotationer hvor vi skulle diskutere og nedfælde vores tanker om hver enkelt mål, til sidst var der så en opsamling.
Efter at have arbejdet med Smitte-modellen finder jeg at det er et kanon redskab til dette arbejde. Man kommer virkelig omkring emnet på alle leder og kanter.
Jeg mener at den generelt kan bruges til mange ting i det pædagogiske arbejde, eks. udarbejdelse af pædagogiske læreplaner ect., da den som tidligere nævnt kan bruges til virkelig at komme i dybten med et emne og man bliver "tvunget" til at reflektere og diskutere emnet. Derudover giver den mulighed for at finde handlingsforslag så det ikke forbliver på et teoretisk plan samt at evaluere.
Alt i alt var det en faglig super weekend som jeg har fået meget ud af.
1)
At stifte kendskab med Smitte-modellen
2)
At være med i processen der ligger i at udarbejde mål + målformuleringer for en institution
fredag aften fik vi en god æder og så skulle vi diskutere brændpunkter for de respektive "afdelinger" og derefter var der lidt til at fugte ganen med.
Lørdag kom hovedpunktet på: Udviklingsmål for institutionen
disse mål var fastlagt og de lyder: Mobning, Forældresamarbejde, Mad & Bevægelse, Sprog & Omgangsformer og Demokrati.
Meningen med dagen var at vi skulle formulere målne efter Smitte-modellen. Vi blev delt op i 5 grupper blandet fritter & klub og så var der 5 rotationer hvor vi skulle diskutere og nedfælde vores tanker om hver enkelt mål, til sidst var der så en opsamling.
Efter at have arbejdet med Smitte-modellen finder jeg at det er et kanon redskab til dette arbejde. Man kommer virkelig omkring emnet på alle leder og kanter.
Jeg mener at den generelt kan bruges til mange ting i det pædagogiske arbejde, eks. udarbejdelse af pædagogiske læreplaner ect., da den som tidligere nævnt kan bruges til virkelig at komme i dybten med et emne og man bliver "tvunget" til at reflektere og diskutere emnet. Derudover giver den mulighed for at finde handlingsforslag så det ikke forbliver på et teoretisk plan samt at evaluere.
Alt i alt var det en faglig super weekend som jeg har fået meget ud af.
1)
At stifte kendskab med Smitte-modellen
2)
At være med i processen der ligger i at udarbejde mål + målformuleringer for en institution
Thursday, May 3, 2007
Svar til Onkel rejsende 1.1
Onkel Rejsende skrev:
He he. Jeg er spoergelysten for her kommer et mere.Du skriver at I arbejder i teams. Hvordan fungere de teams? Her paa skolen arbejder de ogsaa med teams, men udfra en filosofi/politik der hedder PLC (Professional Learning Communities)Har I ogsaa noget I koerer efter i jeres teams?
Svar:
Med Teams mener jeg at vi i Juniorklubben er 3 ansatte der er der hver dag og i ungdomsklubben er vi også en fast skare rent faktisk har vi i ungdomsklubben kun en der ikke er i huset til dagligt. så vi kender hinanden forholdsvis godt osv.
Det vi kører efter er vores udviklingsmål ( som vi skal have pædagogisk weekend om i næste weekend) ja og så bruger vi meget relationsarbejde i det daglige..
He he. Jeg er spoergelysten for her kommer et mere.Du skriver at I arbejder i teams. Hvordan fungere de teams? Her paa skolen arbejder de ogsaa med teams, men udfra en filosofi/politik der hedder PLC (Professional Learning Communities)Har I ogsaa noget I koerer efter i jeres teams?
Svar:
Med Teams mener jeg at vi i Juniorklubben er 3 ansatte der er der hver dag og i ungdomsklubben er vi også en fast skare rent faktisk har vi i ungdomsklubben kun en der ikke er i huset til dagligt. så vi kender hinanden forholdsvis godt osv.
Det vi kører efter er vores udviklingsmål ( som vi skal have pædagogisk weekend om i næste weekend) ja og så bruger vi meget relationsarbejde i det daglige..
Subscribe to:
Posts (Atom)